Portrætfotografering med personlighed
Medarbejderportrætter
Lad jeres kunder møde jer
Et godt portræt handler om mere end at se godt ud på et billede. Det skal vise personlighed, skabe tillid og give et naturligt indtryk af mennesket foran kameraet.
Hos Fotorummet har vi mange års erfaring med professionel portrætfotografering af medarbejdere og ledelse. Vi lægger vægt på en afslappet stemning under fotograferingen, så der bliver plads til det naturlige udtryk og den enkeltes personlighed.
Vi fotograferer medarbejderportrætter, erhvervsportrætter og profilbilleder til virksomhedens hjemmeside, LinkedIn, presse, præsentationer og øvrig visuel kommunikation.
I studie eller på lokation
Som professionelle portrætfotografer tilbyder vi fotografering både i studie og på lokation. Portrætter på arbejdspladsen kan fortælle noget om virksomheden og det faglige miljø, mens studieportrætter giver et enkelt og ensartet udtryk.
Uanset hvor vi fotograferer, sørger vi for, at billederne passer til både den enkelte medarbejder og virksomhedens visuelle identitet.
Med base i Hillerød arbejder vi som portrætfotografer for virksomheder og private i Nordsjælland, København og resten af Sjælland.
Har I også brug for billeder til branding eller kampagner, tilbyder vi erhvervsfotografi og reklamefotografi, hvor idé, udtryk og fortælling går hånd i hånd.